Michael Penk – CV

Skærmstørrelsen
understøttes ikke.

Om Mig

OM MIG

VELKOMMEN TIL!

Mange tak, fordi du har interesse i at komme på besøg! Mit navn er Michael Penk og dette er mit online, personlige kompetence-CV.
Jeg er født i år 1987, bor i centrum af byen Odense og har en datter fra år 2017.

INTERESSER

Udover min datter, bruger jeg min fritid på mine to store interesser; film og musik. Det er ikke helt forkert at kalde mig for filmnørd, for udover at se (en masse) film og tv-serier, følger jeg også med på rygtebørsen om diverse kommende og igangværende produktioner. Det samme kan siges om musik, dog i et noget mindre omfang.

Derudover nyder jeg også en god omgang gaming. Et emne, som jeg har brugt mange timer på i mit liv, inden for flere forskellige genrer og platforme.
Og når der er mulighed for det, spiller jeg også fodbold og poker – to beskæftigelser, der i perioder har det med at vende tilbage i mit liv.

Siden jeg i midten af 90’erne for første gang satte mig foran en PC, har den slags teknologi fascineret mig. En ting er hvad, man kan bruge den til, en anden er hvordan den fungerer.
Derfor har jeg siden da undersøgt teknologien bredt på både software- og hardware-fronten. Jeg kan deraf begå mig på både Windows- og Mac-platformene, og jeg har tilmed også erfaring inden for Linux.

PERSONLIGE EGENSKABER

Jeg er som person arbejdsom, lærenem og er typen, der stædigt nægter at stoppe, før løsningen på et problem er fundet.
Jeg elsker systematik og nyder at lære fra mig og hjælpe andre. Samtidig er jeg god til at sætte mig i andre menneskers sted, hvilket gør, at jeg kan formidle kommunikation på et tålmodigt og menneskeligt plan.

WEBDESIGN

Jeg har i mange år interesseret mig for webdesign og er deraf til dels autodidakt.
Dette har også fulgt mig gennem mine år på skolebænken, hvor jeg har læst mangt og meget om håndværket, men også afprøvet den viden i praksis.

På et uddannelsesmæssigt plan har jeg generelt været nysgerrig på forskellige medier og kommunikation via disse.
Men mit fokus har dog altid været på webdesign og selve den æstetiske kommunikation mellem hjemmesider som afsender, og brugeren på den anden side af skærmen.
Samtidig har jeg, af faglig nødvendighed, tilegnet mig egenskaber for flydende at kunne skrive, læse og tale på både dansk og engelsk.

Du kan læse mere om mine uddannelser, og kompetencer generelt, i de nedenstående afsnit, samt finde mine kontaktoplysninger helt nederst på hjemmesiden.

Kompetencer

KOMPETENCER

OVERSIGT

Læs komprimeret, printbart CV

UDDANNELSER

BACHELOR (BA)

Centralfag: Medievidenskab

Tilvalgsfag: Marketing,
Branding & Kommunikation

Syddansk Universitet, Odense

2008 – 2011

Se bevis for beståede fag

KANDIDAT (CAND.IT)

IT, Kommunikation & Organisation

Centralfag: Webkommunikation

Specialiseringsretning:
Webformidling

Syddansk Universitet, Kolding

2013 – 2015

Se bevis for beståede fag

Erhvervserfaring

LAGERARBEJDER

DHL (Odense)

2008

(Plukning & afsendelse af varer)

STUDIEJOB

Mikkelsen+ko (Odense)

2010 – 2012

(Hjemmesideproduktion, videoredigering,
IT-opsætning & -support, PR & marketing)

Læs anbefaling fra firmaet

PRAKTIKANT

House of Code (Odense)

2019 – 2020

(Tekstforfatning, oversættelse, SoMe,
SEO, dokumentdesign, hjemmeside-
redigering & -testning, PR & marketing)

PRAKTIKANT

HR-ON (Odense)

2020 – 2021

(QA Testning,
UI/UX & webdesign)

Læs udtalelse fra firmaet

PRAKTIKANT

AOF Job & Dansk (Odense)

2022 – 2022

(IT-support & -drift,
teknisk service & vejledning)

UDDANNELSER, DEL 1

BACHELOR

MEDIEVIDENSKAB: Uddannelsen beskæftiger sig med de moderne massemediers historie, opbygning og effekter på individ og samfund ved at se medierne i en historisk, politisk, social og kulturel kontekst. Samtidig inddrages der også kommunikation og problemløsning i en organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst.

Formålet med uddannelsen er at give en bred og fleksibel uddannelse, hvori der veksles mellem akademiske tilgang og praktisk, teknisk arbejde til medieproduktion.

Uddannelsens opbygning og indhold har gjort mig i stand til at varetage en række erhvervsfunktioner i samtidens og fremtidens dynamiske medie- og kommunikationsmiljøer hvor tværfagligt samarbejde synes at være, og blive, en nødvendighed.

Under bacheloruddannelsen tilegnede jeg mig især viden om internettets og hjemmesiders muligheder som medie i en stadig voksende og udviklende digital verden.

TILVALGSFAG I MBK: Tilvalgsfaget giver en bred forståelse for de processer, der foregår i virksomheder og organisationer. Dette gennem indsigt i hvordan marketing- & branding management og corporate communication udarbejdes, og dette har givet mig kompetencerne til at varetage strategiske og praktiske opgaver i erhvervslivet.

Fagene har givet mig indsigt i emner som eksempelvis forbrugeradfærdsteori, organisationsforståelse, markedskommunikation og reklame.
Jeg kan derfor bidrage til at formidle budskaber til forskellige målgrupper, tilrettelægge brugen af medier i forbindelse med branding-processer, fortolke og vurdere markedsundersøgelser, analysere tendenser i forbruget samt diagnosticere organisationers kulturer.

Når det kommer til webdesign, har tilvalgsfaget givet mig en sammenhængende forståelse for hvordan marketing og branding også er en vigtig del af formidling af information, især på hjemmesider, der forventes at generere indtægter.

KANDIDAT

WEBKOMMUNIKATION: Uddannelsens formål er at bygge bro mellem mennesker og teknologi. Den kombinerer IT, kommunikation og organisation, så der kan arbejdes med videnhåndtering, design og kommunikation på nettet.
Dermed læres der at anvende teorier, principper og metoder inden for kommunikation, interaktion og IT i forbindelse med planlægning og gennemførsel af webbaseret kommunikation og formidling.
Endvidere skabes der en forståelse for vigtigheden af inddragelse af mennesker i samspil med teknologien.

Samtidig tilegnes der kompetencer inden for design og udvikling af digitale applikationer og informationsprodukter. Dette især med afsæt i viden om teknologier, formater og standarder.
Derudover tilegnes der et teoretisk funderet grundlag for at kunne designe og gennemføre tests af webapplikationers brugervenlighed og brugeroplevelse, med slutbrugeren for øje.

Gennem specialiseringsretningen i Webformidling læres der at kunne analysere og vurdere webtekster og udføre webbaserede formidlings- og kommunikationsopgaver.
Samtidig læres der også at vurdere og anvende pædagogisk og IT-didaktisk teori i design og rådgivning om kompetenceudvikling i en organisatorisk kontekst.

Fortsættes i anden del...

UDDANNELSER, DEL 2

...Fortsættes fra første del:

I forlængelse af alt dette, læres der også at fremsætte designforslag til webbaseret indhold ud fra en case-baseret tilgang.

På kandidatuddannelsen tillærte jeg mig at kunne udforme kommunikation specifikt med henblik på web som formidlingsplatform, samt hvordan mennesker indgår i samspil med mediet og teknologi generelt.

At designe og udarbejde visuelle, webbaserede løsningsforslag er især et område, hvor jeg har lagt meget af min energi gennem studierne på begge uddannelser.

Alt dette gør, at jeg kan besidde rollen som en station mellem det markedsføringsmæssige perspektiv fra starten af et projekt, til den endelige praktiske udarbejdelse af eksempelvis en hjemmeside. På samme tid taler jeg begge sprog i de forskellige lejre, og jeg kender tilmed til muligheder og begrænsninger hos begge samarbejdende hold. Sagt på en anden måde; jeg er alsidig, tværfaglig og er ikke bleg for at iføre mig flere kasketter og hjælpe til, hvor det er nødvendigt.

Som led i kandidatuddannelsen gennemførte og bestod jeg en række fag af forskellig art. Disse kan du læse om i de efterfølgende afsnit.
Her vil de faglige, teoretiske indgangsvinkler blive beskrevet, og hvilke egenskaber jeg tillærte mig gennem vekslen mellem teori og praksis. Dertil også hvad jeg som studerende skulle udarbejde af praktiske, digitale øvelser og projekter.

FÆRDIGHEDER

Jeg har kendskab til, og erfaring med:

  • Responsive
    web design
  • UX-,
    usability- &
    accessibility-
    design
  • Persuasive design
  • Mobile First-design
  • Webarkitektur
  • Interaktions-
    design
  • Designprincipper
    / -guidelines
  • Empirisk
    brugerevaluering
    & -studier
  • Konceptudvikling
    & storytelling
  • Content
    development
  • Webwriting-
    principper
  • Design- &
    teknologi-etik
  • Prototyping &
    wireframing
  • Crossbrowser-
    design
    & -testing
  • IT-didaktik &
    didaktisk design
  • Organisations-
    forståelse
    & -analyse
  • Organisatorisk
    kulturanalyse
  • Videndeling &
    pædagogisk
    læren/formidling
  • Projektledelse
  • Marketing &
    branding
  • SEO & SEM
  • Semantisk
    opmærkning
  • Mikroformater
    & -data
  • Structured &
    linked data
  • Schema.org
    & RDFa Lite
  • JSON & JSON-LD
  • Adobe Photoshop,
    Dreamweaver
    & InDesign
  • WordPress &
    Joomla! CMS
  • HTML5, CSS3,
    PHP, MySQL,
    XML & SVG
  • jQuery &
    jQuery Mobile

FULGTE FAG FRA CAND.IT

RMAL Upper

FULGTE FAG FRA CAND.IT

1. SEMESTER

WEBFORMIDLING
& WEBPRODUKTION

  • Faget gav mig viden om, hvilke faktorer der har betydning for produktionen af webdokumenter, og teoretiske og praktiske principper...
  • Faget gav mig viden om, hvilke faktorer der har betydning for produktionen af webdokumenter...

1. SEMESTER

WEBFORMIDLING
& WEBPRODUKTION

  • Faget gav mig viden om, hvilke faktorer der har betydning for produktionen af webdokumenter, og teoretiske og praktiske principper for god webformidling blev gennemgået. Der blev undervist i teorier om webkommunikation og brugeradfærd med henblik på at vurdere kommunikationsmodellers og analysemetoders anvendelse på webdokumenter.
  • Jeg blev trænet i selvstændigt, og i samarbejde med andre, at producere dokumenter, der er tilpasset webmediers særlige kommunikationsvilkår. Samtidig skulle jeg producere webdokumenter bestående af tekst samt grafiske og multimediære elementer tilpasset forskellige webgenerationer, webmedier og webgenrer.
  • Jeg lærte også om forskellen i opsætning til forskellige klienter, eksempelvis mobile medier og traditionelle pc-klienter. Dertil også at bruge gængse standarder og opmærkningssprog. Jeg udarbejdede i samarbejde med min studiegruppe en mobilversion af en hjemmeside. Derudover omsatte vi en informationsfolder fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg til en responsiv hjemmeside.

WEBKOMMUNIKATION:
FORMATER & STANDARDER

  • Faget gav en generel oversigt over den teknologiske udvikling på webbet med hovedvægten på centrale Web 2.0- og 3.0-begreber. Der blev gennemgået en række udvalgte formater og standarder inden for data, dokumenter og præsentationer og deres betydning for kommunikation. Fokus var på såvel menneske-til-menneske-kommunikation som dataudveksling og -integration mellem softwaresystemer. Der blev inddraget eksempler på projekter, initiativer og teknologier på Web 2.0 og 3.0.
  • Jeg lærte at redegøre for førnævnte centrale formater og standarder og deres betydning for den teknologiske udvikling af webbet, samt muligheder og problemstillinger ved anvendelse af disse formater og standarder. Herunder dataudveksling og -integration, samt hvordan disse kan benyttes til konkrete kommunikationsformål.
  • Faget bød på opgaver med semantisk opmærkning af hjemmesider med strukturerede og linked data, mikro-formater og -data samt Schema.org og RDFa Lite. Også opmærkning med JSON og JSON-LD blev afprøvet, samt REST-baserede webservices. Derudover skulle der bygges en mindre hjemmeside i jQuery Mobile.

WEBMEDIERET
KOMMUNIKATION
& INTERAKTION

  • I faget undersøgtes der hvordan kommunikationsteoriens klassiske transmissions- og interaktionsopfattelser må tilpasses og udvikles for at kunne bruges til analyse af kommunikation og interaktion på nettet. Jeg fik en forståelse for webmedier som del af en mere omfattende social økologi. Heraf hvorledes internettet kan understøtte sociale grupper, fællesskaber og netværk, og hvilken indflydelse webmediering har på sociale roller, kommunikative strukturer og netværksdannelse.
  • Jeg lærte at opstille kommunikationsmodeller, der er tilpasset forskellige webgenerationer samt konkrete webmedier og kontekster. Samtidig fik jeg en forståelse af, hvordan internettet understøtter og modificerer sociale fællesskaber, samt den komplekse sociale økologi, som moderne webmedier er en del af.
  • I løbet af faget og til eksamen, skulle vi skabe kontakt til en virksomhed. En medstuderende og jeg gennemførte et interview med den digitale medarbejder for vores virksomheds-case Cabicon. Vi gennemførte en analyse af virksomhedens webshops e-tracking, via Google Analytics, samt udførte en analyse af deres e-mail-retorik og formalitet.

2. SEMESTER

IT-DIDAKTIK I
ORGANISATIONER

  • Undervisningen tog udgangspunkt i pædagogisk teori om formidling, læring og viden. Der var fokus på IT-systemer som læringsrum i organisatoriske sammenhænge. Endvidere blev der arbejdet med analyse og vurdering af didaktisk design af kurser på, og i relation til, arbejdspladsen. Herunder blev især diskussionen af kurser, der i væsentlig grad inddrager former for e-læring, vægtet højt.
  • I forlængelse heraf blev IT-didaktiske metoders teoretiske og praktiske potentiale til kompetence- og human ressource-udvikling behandlet. Efter gennemførelse af faget skulle jeg som studerende kunne redegøre for, og vurdere, teorier om viden og pædagogisk formidling. Samtidig skulle jeg også kunne designe og rådgive om webmedierede undervisningsforløb i organisatoriske sammenhænge.
  • Endvidere tillærte jeg mig at kunne analysere, vurdere og anvende IT-didaktiske metoder til kompetenceudvikling på arbejdspladsen. EEndeligt lærte jeg at analysere og vurdere konkrete e-læringsplatforme med henblik på implicit pædagogik såvel som praktisk pædagogisk brug i organisationer.

ORGANISATION &
WEBKOMMUNIKATION

  • Undervisningen gav mig en oversigt over, og forståelse af, de organisatoriske strukturer, processer og kommunikationsformer, som webkommunikation indgår i inden for en konkret virksomhed eller organisation. Undervisningen opbyggede en grundlæggende viden om centrale begreber, modeller og teorier inden for såvel organisationskommunikation som corporate communication.
  • Dette kvalificerede mig herigennem til at relatere og omsætte mine kommunikative og webteknologiske kompetencer og færdigheder til en virksomhedsnær praksis. Gennem faget lærte jeg at redegøre for, hvilke organisatoriske strukturer, modeller og processer, der omgiver og påvirker en organisations kommunikation, herunder dens webkommunikation.
  • Derudover lærte jeg at vurdere og analysere, hvordan begrebet corporate communication påvirker samspillet mellem ledelsesstrategi og kommunikationsstrategi, samt reflektere over, hvilken rolle webkommunikation spiller i corporate communication, for eksempel i forbindelse med strategisk kommunikation af værdiladede genrer.

SELVVALGT PROJEKT

  • I dette fag skulle min studiegruppe og jeg skrive en større skiftlig opgave, der gav os mulighed for at afgrænse, definere og fordybe os i en problemstilling inden for webkommunikation. Vi valgte et case-baseret udgangspunkt hvor vi inddrog virksomheden MV-Nordic, som arbejder med IT i skoler og institutioner, hvor læring og kommunikation er i centrum. Vi udarbejdede et webbaseret e-lærings-/undervisningsmodul til et af MV-Nordics eksisterende produkter, med fokus på produktets underside på virksomhedens hjemmeside.
  • Vi havde fokus på selve formidlingen, målgrupper, tilgængelighed, udtræk af brugerdata samt det IT-didaktiske flow. Vi opbyggede derfor en semantisk og responsiv skabelon ud fra den allerede eksisterende hjemmeside, og skabte heraf et slags slideshow til hver af tre udvalgte målgrupper. Af tekniske begreber, som vi arbejdede med, kan nævnes mikrodata, Schema.org, POSH-formatet, accessibility-design, webwriting-principper, SEO, HTML5 og CSS3.
  • Gennem projektet kom vi vidt omkring teorier og kodning, og alt dette mundede ud i en optimeret udgave af virksomhedens hjemmeside. Et medlem af studiegruppen var på dette tidspunkt i studiejob hos MV-Nordic. Han viderebragte vores resultater til virksomheden, hvilket resulterede i designændringer på en nyere udgave af virksomhedens hjemmeside.

3. SEMESTER

BRUGERSTUDIER
& EVALUERING AF
WEBAPPLIKATIONER

  • I dette fag fik jeg et overblik over og forståelse for metoder til brugerinddragelse samt til formativ og summativ evaluering af webapplikationer. Der blev gennemgået og afprøvet både analytiske metoder i form af ekspertvurderinger og empiriske metoder i form af eksempelvis brugervenlighedstest, spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeundersøgelser.
  • Undervisningen opbyggede en grundlæggende viden om centrale begreber inden for brugerinddragelse og evaluering af webapplikationer og kvalificerede mig herigennem til at tilrettelægge undersøgelsesdesign og gennemføre evaluerende undersøgelser af brugervenlighed og brugeroplevelse. Faget lærte mig at demonstrere forståelse af centrale interaktionsdesignprincipper, der danner baggrund for evalueringsmetoder, samt designe og tilrettelægge tests af brugervenlighed og brugeroplevelse.
  • Faget mundede ud i en case-opgave, hvor min studiegruppe og jeg undersøgte og re-designede layout for en prototype for Fjernvarme Fyns mobil-applikation. Undervejs gennemførte vi en såkaldt ”tænke-højt-test” sammensmedet med en ”deltagende observation”-øvelse for en kunde af virksomheden, som også var bruger af applikationen.

MULTIMODALT DIGITALT
DESIGN – I TEORI & PRAKSIS

  • Faget fokuserede på multimodalitet, det vil sige brugen af forskellige modi (tekst, billede, layout, etc.) i digitalt design, især til informations- og læringsformål. Det var primært til formål at vise, hvordan analyse og (re-)design af digitale multimodale tekster kan foregå med afsæt i udvalgte begreber, beskrivelseskategorier og designprincipper baseret på teoridannelser som eksempelvis (social)semiotik og kognitiv psykologi.
  • Praktisk blev der arbejdet med analyse af eksisterende digitale designs, især webdesigns, og i begrænset omfang med re-design af disse. Jeg lærte at analysere og vurdere brugen af multimodalitet i digitalt design ud fra et teoretisk grundlag, samt at foreslå, og argumentere for, alternative designs af eksisterende digitale tekster. Endvidere fik jeg i faget opgaver inden for design og udvikling af concept maps og visualiseringsmetoder, der skulle animeres med SVG-formatet som værktøj.

PROJEKTLEDELSE

  • Projektledelse er et multidisciplinært fagområde, der indeholder elementer inden for organisation, teori om teams, psykologi, ledelse og operationsanalyse. Faget introducerede mig til teorier og begreber om projekttyper, projektplanlægning, interessantanalyse, projektorganisering, projektledelse, projektkommunikation, budget- og tidsstyring, evaluering og formidling.
  • Gennem faget lærte jeg om modeller og metoder inden for projektledelse og projektledelsesværktøjer. Deraf kan jeg anvende projektledelses- og projektplanlægningsværktøjer til gennemførelse af projekter, samt identificere væsentlige problemstillinger i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projekter. Derudover kan jeg anvende basale problemløsningsmetoder og -teknikker i forbindelse med projektplanlægning og gennemførelse af projekter.

VÆRDIBASERET DESIGN

  • Fagets undervisning gav mig et overblik over og forståelse for teoretiske og metodiske aspekter i tilknytning til værdibaseret design, herunder persuasive design. Der var teoretisk fokus på menneske–teknologi-relationer i udredningen af teknologiens rolle for vor erkendelse og praksis.
  • Gennem faget lærte jeg at reflektere over muligheder og problemstillinger i tilknytning til værdibaserede teknologier og adfærdsændrende teknologier, såsom persuasive teknologier. Samtidig også at analysere menneske-teknologi-interaktion, samt vurdere interaktionens konsekvenser for udvikling af værdibaseret design. Derudover tillærte jeg mig også at kunne reflektere over etiske aspekter i relation til design og teknologi.

RMAL Lower

Kontakt

KONTAKT

VI KOMMUNIKERES VED!

Jeg håber, at informationen på denne side har været nyttig for dig. Men skulle det ske, at du ønsker noget uddybet, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Send mig en e-mail, ring til mig eller tilføj mig som en connection på LinkedIn ved hjælp af kontaktoplysningerne her.

Tak for din tid og interesse.
Jeg ser frem til – og håber på – at høre fra dig.